Privat fødsels- og forældreforberedelse
Anbefales fra ca. uge 32
Privat 1:1-forberedelse i klinikken for dig og din partner, med grundig viden om det normale fødselsforløb og den første tid med baby.
Det er en rigtig god idé at forberede sig til fødslen og den første tid med baby. Det giver bedre forudsætning for at få et godt forløb under fødsel og barsel, når man ved noget om, hvad man kan forvente og hvad man selv kan gøre.
Jeg tilbyder 1:1 fødsels- og forældreforberedelse i klinikken, hvor du og din partner får grundig viden om det normale fødselsforløb og tips og tricks til, hvad I selv kan gøre for at optimere den naturlige fødsel.
I får desuden viden om den første tid efter fødslen, herunder forberedelse til amning og pleje af baby samt egenomsorg i tiden med en nyfødt.
Ønsker du ikke det fulde kursus, kan du i stedet booke en enkelt del: Forberedelse til fødslen (vejrtrækning, hvile- og fødestillinger samt partners rolle) eller Forberedelse til amning og den første tid med baby. Begge varer 1½ time og koster 700 kr.
Kurset kan efter aftale bookes i aftentimerne, hvis det passer jer bedst.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår i graviditeten bør vi starte forberedelsen?
Fødsels- og forældreforberedelse anbefales fra omkring 32. uge. Fødselsmodning med rebozo og akupressur tilbydes fra uge 37 og frem til fødslen.